|
Jobbet som kantor
Carsten Seyer-Hansen har siden årsskiftet
2002/2003 været ansat som kantor i Århus Domkirke.
I dette interview kan du få en fonemmelse af, hvad det
vil sige at være kantor.
Hvad er en kantor?
Tjah, ordet kantor handler jo
om sang -i mit tilfælde er min primære opgave at stå for
gudstjenestens vokale indslag. I Århus Domkirke har vi en
ret stram gudstjeneste-liturgi, som jeg sætter virkelig pris
på. Min opgave er derfor
ikke at finde på alle mulige og umulige musikalske krumspring,
som kan ’peppe’ gudstjenesten op. Det synes, hverken
jeg eller mine øvrige kollegaer nemlig, der er noget synderligt
behov for. Den form og det indhold, som gennem århundreder
er indlejeret i gudstjenesten, har i sig selv en fantastisk styrke,
hvis man bruger den.
Hvad er din
rolle i gudstjenesten?
Min opgave
til en gudstjeneste er at levere et - eller oftest - to musikalske
indslag i formessen. De fleste ’kantorsøndage’ i Århus
Domkirke starter med en korisk introitus-sats lige efter bedeslagene.
Koret – vores 16 vidunderlige sangere og jeg – står bag
alteret, hvor ingen kan se os, men hvorfra lyden lægger sig
som et skønt tæppe ud over hele kirken. For
de fleste kirkegængere er det sikkert det første
musik, de overhovedet hører den dag.
Finder
en sats, som passer til dagens tekster
Tekstligt kan introitus f.eks. være en kyrie-sats fra en
messe-komposition. Jeg prøver altid at finde
en sats, som musikalsk passer til tonen i dagens tekster. Der er
i
musikalsk
henseende utroligt mange forskellige måder at udmønte
bønnen ”Kyrie eleison - Herre, forbarm dig” på.
Til én søndag synes jeg kyriet fra en Palestrina-messe
rammer, en anden søndag har jeg brugt kyriet fra Pizzettis
Requiem.
Afstemning med organisten
Mens koret indtager sine pladser ved hovedorglet i kirken, spiller
organist Anders Riber et orgel-præludium. Nogen gange har
vi aftalt en bestemt sammenhæng, andre gange lader vi hver
vores inspiration råde – men vi vender næsten
altid udfaldet med hinanden.
Afstemning med præsten
Mellem de to tekstlæsninger i formessen synger koret en epistelmotet.
Her fatter jeg mig altid i korthed, fordi jeg selv som kirkegænger
sætter pris på et godt flow hen mod prædiken
(dette kan på dage med mange dåb være vanskeligt
at holde helt, men det er en anden snak). Jeg beslutter mig altid
først for epistelmotetten, når jeg har set præstens
salmeseddel (dvs. fredag eller lørdag), for ofte vælger
jeg et salmevers, som henviser til enten den foregående GT-læsning
eller den NT-læsning, som kommer lige efter epistel-motetten.
Samme tanke kunne præsten jo have – så det er
klart, at vi skal have ’forskellige varer’ på hylden.
En bekymring mindre
Motet efter prædiken afskaffede vi for relativt nyligt, og
det passer mig rigtig fint. Præsten har altid valgt en salme
efter prædiken, som belyser dagens tekstudlægning,
og jeg har faktisk én gang stået med en prædikenmotet,
som jeg simpelhen syntes passede så dårligt til den
prædiken, der lige var afholdt, at det føltes lettere
mærkværdigt at fremføre den. Den bekymring lever
jeg lykkeligt foruden.
Hvad laver en kantor resten af ugen?
Nu er min
kantorstilling kun 50%, så en
stor del af ugens dage går med undervisning – ikke
mindst af landets kommende kirkemusikere – ved konservatorierne
i Århus og Esbjerg. Men i forhold til Domkirken har jeg selvfølgelig
en lang række ambitioner, som jeg hen ad vejen prøver
at indfri. Her spiller den økonomiske faktor en ikke ubetydelig
rolle, da mange af de ting, jeg gerne vil lave, koster penge. Og
mens velviljen blandt kollegaer og menighedsråd er stor,
er kassen i Den danske Folkekirke desværre ikke slet så bugnende,
som man ellers kan få indtryk af i forskellige tv-indslag.
Så et stykke ad vejen opererer vi alle med ’det muliges
kunst’.
Stolt af drengekoret
Et af de tiltag, jeg er meget stolt af, er vores drengekor
- Skt. Clemens Drengekor, som jeg startede i august 2003. Drengekoret
består af 18 drenge, som jeg prøver at skabe så gode
vækst-betingelser for som muligt.
Alle drenge får et års intensiv hørelære-undervisning
på småhold, hvor de stifter bekendtskab med alle musikkens
grundbyggesten. Jeg er vildt imponeret over, hvor meget teori
de kan kapere, hvis man lige får serveret det på rette
vis. Her gør jeg selv en masse erfaringer hele tiden, da
jeg ikke selv har nogen pædagogisk uddannelse, som tager
sigte på denne aldersgruppe.
Hvad gør du så?
Jeg bruger selvfølgelig de erfaringer,
jeg har fra andre sammenhænge, og bestræber mig hele
tiden på at gå systematisk til værks, og følge
op på tingene, så de ser forskellige musikalske fænomener
fra forskellige sider. Det, at skulle være så struktureret,
føler jeg faktisk selv, har en vældigt positiv afsmitning
på min konservatorium-undervisning. – Du må selv
spørge mine studerende, om de synes det samme!
Hvordan forgår kordelen?
Koret er bygget
op efter engelsk forbillede -dvs. en soprangruppe bestående
af drenge, suppleret med voksne sangere på alt, tenor og
bas. Det har den kæmpe fordel – især
når sangerne er så gode som vores kantori – at
drengene får en masse forærende. Frasering, stabil
intonation, pulsmæssig ro, jord/kropsforbindelse i klangen,
osv. Alle de ting, som jeg tror, alle børnekorledere slås
med, kan de se udført til perfektion lige foran dem. Den
undervisningsform – mester/forbillede
og elev – er efter min mening svær at overgå.
Er det ikke lidt gammeldags?
Det ved jeg ikke – jeg
synes, det er ret moderne!
Uden forbilleder er det svært at holde gejsten. Hvad er de,
drengene råber, når de løber op ad grønsværen? ”Jaaa!
Jens fra 4.B har bolden …. Han dribler …”. Næh,
de er Beckham eller Ronaldo, mens de løber derude. Den samme
fornemmelse synes jeg da, man skal prøve at give dem med
musikken. Problemet er bare, at de musikalske forbilleder, jeg
kunne tænke mig at vise dem, ikke bliver langet over disken
prime time på alle kanaler. De er meget sværere at
få øje
på, når vi er inden for den klassiske musik.
Hvem hjælper med at holde styr på alt
det?
Drengekoret har en fantastisk forældrebestyrelse,
som gør en virkelig stor indsats. Både organisatorisk
og i forhold til at skaffe penge til noget af alt det, vi gerne
vil. Vi forsøger at skaffe penge til at hav
eseks professionelle sangere siddende med til drengenes ugentlige
prøver,
så de
hele tiden sidder i ’den rigtige’ lyd og hele tiden
kan lade sig inspirere af en professionel arbejdsform. I pauserne
kan de så flyve omkring – og det gør de, skal
jeg love for!
Min nærmeste samarbejdspartner er Camilla Bugge, som er drengenes
sanglærer. Det er skønt og meget betryggende at have
sangfaglig ekspertise med hele tiden. På den måde undgår vi forhåbentlig
at påføre drengene dårlige vaner,
som andre senere skal mase med at få væk igen!
Har du andre opgaver?
Kantoriet – vores 16 sangere – giver
også et antal koncerter hvert år. Typisk fire koncertprogrammer.
Her prøver jeg altid at lægge programmer, som taler
både til publikum og den tid på kirkeåret, hvor
koncerten finder sted. Men – ikke mindst – til kantoriet.
Mange af sangerne er enten under uddannelse som sangere eller færdiguddannede,
og på et godt koncertprogram føler alle, at de har
fået noget med - både kollektivt musikalsk og individuelt
som sangere.
Hvordan det - kan du give et eksempel?
Fx opførelsen af Carissimis ”Jephta”,
hvor jeg under planlægningen af koncertprogrammet havde to
af vores sangere i ørerne som Jephta og hans datter. Det
var fantastisk dejligt at se dem og resten af ensemblet forløse
det musikalske drama. Et andet eksempel er sidste års påskekoncert,
hvor vi opførte Händels sjældent lavede ”Johannes-passion”.
Her trådte 11 af ensemblets 16 sangere frem som solister.
Det var jeg selvfølgelig på kirkens vegne stolt af,
at de kunne.
Hvad byder fremtiden som
kantor på,
tror du?
Jeg kan se en masse
muligheder. Århus Domkirke
er jo i sig selv en fantastisk ramme. Jeg håber, at den på vokalmusikkens
område vil nå bare tilnærmelsesvis den statu,
den i mange år har nydt inden for orgelmusikken. Både
med min kollega Anders’ egne koncerter og de mange spændende
koncerter, han gennem sin personlige netværk har skaffet
til byen til glæde for utroligt mange musikinteresserede
mennesker.
Til toppen
|
